Brug 499,00 kr. mere & få fri fragt!

Dyrk dine egne pink østershatte derhjemme

Det er noget helt særligt at dyrke sin egen mad, og med vores dyrkningskit til pink østershat er det faktisk ret nemt at komme i gang. Denne svamp skiller sig ud med sine fine, lyserøde farver, og den er utrolig sjov at følge med i, fordi den vokser så hurtigt, når den først starter.

Du modtager et kit, der er helt klar. Det skal bare stå et lyst sted i huset – for eksempel på køkkenbordet – og passes med lidt vand fra en forstøverflaske et par gange om dagen. Efter 1-2 uger begynder de første små svampe at kigge frem, og herfra går der ikke mange dage, før du kan høste din første portion friske gourmetsvampe.

En god smagsoplevelse i køkkenet

Pink østershat har en dejlig, mild og let nøddeagtig smag, og så har den mere bid og struktur end de svampe, man normalt køber i supermarkedet. Vores bedste råd er at skære den ud og stege den godt af på en varm pande i smør eller olie. Hvis du giver den en smule salt og røget paprika, får den en rigtig god, dyb smag, som minder om bacon. Den smager fantastisk i en pastaret, i en sauce eller bare på et stykke ristet brød.

Kort om kittet:

  • Klar til brug: Du skal ikke blande noget selv. Alt er forberedt i posen, så du skal bare snitte hul og give det vand.

  • Hurtig proces: Der går typisk kun et par uger, før du har de første svampe klar til aftensmaden.

  • Sunde ingredienser: Du får helt friske, næringsrige svampe, som er høstet i dit eget hjem.

Pink Østershat – Dyrkningskit

VÆGT: 2 kg
STØRRELSE: 13
x 15
x 25 cm

  • Fragt fra 29 kr
  • 1-2 dages levering

 

  • Sprayflaske medfølger
  • Få op til 3 høst fra hvert kit
  • Kan opbevares på køl i op til 6 uger (+5°)

235,00 kr.

🟢 På lager - levering 1-2 hverdage

GRO-GARANTI

Vi garanterer mindst én succesfuld høst. Hvis ikke, tilbyder vi et nyt kit eller pengene tilbage.

Dyrk hjemme. Høst frisk. Smag forskellen.

Der er noget utrolig tilfredsstillende ved at dyrke sin egen mad. Med vores dyrkningskit kan du følge processen på helt tæt hold, uden at det kræver hverken køkkenhave eller grønne fingre.

Kittet er klar til brug og skal bare passes med lidt vand et par gange om dagen. Efter 1-2 uger begynder de første svampe at titte frem, og herfra vokser de sig store på næsten ingen tid.

Sådan fungerer det:

  1. Forberedelse: Fjern den perforerede låge på kittet og skær et X i plastikken indenunder.
  2. Pleje: Spray området med vand 2-4 gange dagligt for at holde det fugtigt.
  3. Høst: Inden for cirka 14 dage vil de første østershatte være klar til høst.
    *Instruktioner medfølger i æsken*

Hvorfor vælge vores dyrkningskits?

  • Høj kvalitet: Vores kits er udviklet med fokus på at levere markedets bedste kvalitet, så du kan nyde udsøgte gourmet-svampe derhjemme.
  • Flere høst: Hvert kit kan give op til tre høst.
  • Gro-garanti: Vi garanterer mindst én succesfuld høst. Hvis ikke, tilbyder vi et nyt kit eller pengene tilbage.
  • Perfekt gaveidé: En ideel gave til dem, der elsker madlavning, natur eller ønsker en sjov og lærerig oplevelse.

Se vores video om igangsættelse af gro-kit

Anmeldelser fra vores glade svampedyrkere

Vi er stolte af at dele de positive oplevelser fra vores kunder, der har haft fornøjelsen af at dyrke deres egne svampe med vores gro-kits.

Vildt sjovt at følge med i udviklingen, nærmest time for time. Nej, hvor er det sjovt og let at dyrke svampe!!! Vi har stor glæde af at følge med i udviklingen, og kan tydeligt se udviklingen fra morgen til aften. Købte 3 kasser (pink, gul og almindelig) og startede 2 op for en uge siden. Den ene (pink) udviklede sig torsdag eftermiddag, den anden (almindelig) her en uge senere. Vi glæder os til at smage svampene, det kan ikke vare længe inden første høst kan foretages. Hvis de smager som de ser ud, bliver det en konge ret!!
- Belinda
Svampe i top kvalitet. Beste anmeldelser herfra , fantastisk høst af østershatte , det gik så stærkt , og det er SÅ smukke . Og så er det de sødeste mennesker der ejer Svampegaarden. Kunne jeg give 10 stjerne gjorde jeg det.
- Camilla
Købte 2 svampe kits, en pink og grå østershat - Jeg var lidt i tvivl da den pink kom meget hurtigere frem end den grå, men svampegaarden svarede indenfor meget kort tid på min email med spørgsmål - Begge kits har givet rigtig fine svampe der smager fantastisk, jeg vil helt klart bestille igen. Hurtig levering, godt produkt og god service.
- Nicolai

Du kunne også være interesseret i:

275,00 kr.